Fokus på hvor ”flere” skal komme fra

Debatindlæg bragt i Altinget den 4. september 2022

De gode viljer står i kø, når det drejer sig om vores børn og unge. Heldigvis. Det er glædeligt med det store politiske fokus på behovet for bedre vilkår for børnenes og de unges trivsel og læring.  Men gode viljer, skåltaler og udspil om flere pædagoger og lærere i skoler og dagtilbud løser ingenting. For hvor skal de flere komme fra? Det er det, der bør være i fokus for den kommende regering. I København sætter vi massivt ind på uddannelse og kompetenceløft af de medarbejdere, der allerede arbejder for os, og vi har brug for, at Christiansborg bakker op.

Hele landet mangler uddannede lærere og pædagoger, og i København er vi særligt hårdt ramt.  Mens børnetallet stiger, falder antallet af ansøgere til pædagog- og læreruddannelsen, en stor del af dem, der starter på lærerstudiet, falder fra. Af dem, der faktisk gennemfører uddannelsen og starter i job, forlader 40% folkeskolen igen indenfor de første fem år i jobbet – læg dertil, at store årgange af både pædagoger og lærere er på vej på pension.

Hvad nytter det, at vi sætter penge af til minimumsnormeringer i dagtilbud og bygger en hel stribe flotte, nye skoler med fantastiske faciliteter, hvis vi i 2030 alene her i København mangler 1050 pædagoger og 600 folkeskolelærere til at tage hånd om eleverne?

Allerede i dag har vi hhv. 23 og 45% forgæves jobopslag, når vi søger en uddannet lærer- eller pædagog. I stedet ansætter vi undervisere uden uddannelse og pædagogmedhjælpere, så skemaet går op, og lad mig understrege, at mange af dem bidrager til skolerne med stor entusiasme og mange gode kompetencer. Men flere uddannede lærere og pædagoger er helt afgørende for, at Københavns børn og unge kan få en vuggestue- og børnehavetid og en skolegang, hvor der er et konstant fokus på trivsel, udvikling og læring.

Massive investeringer nødvendige

Den kommende regering bør derfor først og fremmest have viljen til at investere massivt i at uddanne og tiltrække pædagoger og lærere - og på at gøre det attraktivt at blive i jobbet. Men i København sidder vi ikke og venter på, at staten kommer med løsningerne. Om lidt går vi til budgetforhandlinger med forslag om uddannelse, rekruttering og fastholdelse for 133 mio. kroner og jeg håber, at partierne på rådhuset bakker op.

For de penge vil vi bl.a. uddanne 100 meritlærere om året – meritstuderende, som vi fx. vil finde blandt de 15% fastansatte lærere, der pt. ikke har en læreruddannelse. De er i særdeleshed værd at investere i, fordi de allerede er ude i vores skoler og kender hverdagen i klasserummet.

På tilsvarende vis vil vi øge uddannelsen af meritpædagoger ex. blandt de mange engagerede pædagogmedhjælpere, der allerede arbejder i vores dagtilbud og fritidsordninger. Ligesom vi også gerne vil tiltrække flere sporskifte-meritstuderende med fx akademiske uddannelser, både til vores skoler- og dagtilbud.

Bedre balance mellem job og studie

Meritstuderende arbejder ofte i fuldt skema samtidig med, at de studerer. Det er selvsagt hårdt. Vi vil gøre merit-uddannelserne mere attraktive ved at afsætte penge til vikarer, så de studerende kan få fri til at passe studierne. Det er afgørende, at vi sikrer en god balance mellem arbejds- og studielivet, så flere får lyst til at tage en meritlæreruddannelse.

Ud over øget merit-uddannelse vil vi også uddanne flere pædagogiske assistenter, ligesom vi vil tilbyde vores timelønnede vikarer i skolerne et kursus, der kan forberede dem på at undervise og de unge pædagogmedhjælpere får kursus i små børns udvikling og sprog.

Det bør være en topprioritet for den kommende regering at støtte kommunerne i vores bestræbelser på at løse denne rekrutteringskrise. Staten bør fx finansiere merituddannelserne, som i dag er blevet helt nødvendige for at skaffe kompetent personale.

Et løft af læreruddannelsen er tilsvarende helt afgørende. De studerende har brug for flere timer og bedre feedback. Og for en bedre praktik og overgang til job-livet, så de ikke hopper fra i samme øjeblik klokken ringer ind til første time. Også pædagoguddannelserne savner et løft. Begge uddannelser bør udvides, så de favner flere typer studerende, og det er en opgave, der skal løses på Christiansborg.

Og Christiansborg kan gerne lade sig inspirere af erfaringerne fra kommunerne. I København har vi fx sammen med Københavns Professionshøjskole gode erfaringer med at sende de lærerstuderende i praktik en dag om ugen en af vores skoler. Det sker allerede fra første semester, så de studerende fra starten får en føling med livet i skolerne. Det er en model, vi håber, bliver del af en kommende læreruddannelse.

Vi har også brug for et mere fleksibelt arbejdsmarked – bl.a. så det er attraktivt at blive i jobbet – også for den lærer og pædagog, der nærmer sig 30-års jubilæet. Vores børn og unge - og også kollegerne i skoler og dagtilbud - har nemlig stor gavn af disse erfarne medarbejderes kompetencer, så dem skal vi sætte stort ind på at beholde længst muligt. Her kan institutionerne gøre en del selv, men vi har også brug for landsdækkende initiativer, der fremmer det fleksible arbejdsmarked – initiativer, der gør det attraktivt blive lidt længere på arbejdsmarkedet i stedet for at forlade arbejdslivet helt.

Af Jakob Næsager, børne- og ungdomsborgmester i København (K)